Appasionata

2000

sider 106.

Spilleren og andre noveller

2000

sider 141.

Fortidens skygger

2000

sider 151.

    En levende historie, med et godt plot. Bogen har mange fine nuancer og en overraskende slutning. Her er ingen rigtige helte men heller ingen rigtige skurke. Næ, der findes kun helt alm. mennesker, som ender i en helt ualmindelig situation. Om bogens slutning kan kun siges; den ene er mere speget end den anden.

Lone Christensen, Ålborg Avisen

Besøg fra rummet,

2000

sider 171.

      Hvad sker der når vi får besøg fra rummet? Hvorfor skulle vi være de eneste i universet og hvad får os til at tro, at "De små grønne mænd" skulle have fjendtlig indstilling? Tænk, hvis der kom nogle herned til jorden for at lære os om godhed og hvordan vi kunne gøre verden til et bedre sted at leve? Kan du lide disse spørgsmål, så skulle du stifte bekendtskab med Kaptajn Ra i Erik Morsings nye bog "Besøg fra rummet". Du sluger den med garanti i få mundfulde, så begynd ikke på bogen, en aften, hvor du skal tidligt op dagen efter.

Lone Christensen, Ålborg Avisen

Kaptajn Ra vender tilbage

- 2., del af "Besøg fra Rummet" -

2001

sider 192.

Spildt liv,

2001

sider 238.

Uddrag af bogen:

  ...Det er en rar fornemmelse bare at sætte sig ved et værtshusbord og betragte ølskummet og den halvfyldte flaske, du kan nippe lidt til glasset og filosofere over tilværelsen. Du mærker den begyndende varme brede sig i kroppen, du strækker hånden ud foran dig, for at se om den ryster, og efter en stund, hvor roen langsomt har bredt sig til til alle dine muskler, begynder du at se meget lysere på tilværelsen. Så kan du ikke forstå, hvorfra al din pessimisme kom, folk er jo venlige, der er ingen, der gør dig noget, og kærestesorger, pengeproblemer og bekymringer for fremtiden blæser ud af vinduet sammen med røgen fra den tændte cigaret.

Bagateller! - andet er det ikke. Du læner dig tilbage i stolen og smiler til gæsten ved nabobordet:

“Tjener! Må vi lige få to kolde?”...

 ***

 ...Jeg fik delirium tremens, og ironisk nok selvom der havde været øl i skabet, så kunne jeg alligevel ikke få en dråbe ned. Jeg kunne overhovedet ikke rejse mig fra sengen, min angst voksede og voksede ud over alle grænser, loftet syntes at komme nærmere og nærmere og truede til sidst med at mase mig. Jeg kom til at tænke på Edgar Allan Poes skræknoveller. Overalt på kroppen kravlede der store, blå og ulækre biller, og det kløede overalt. Jeg skreg i vilden sky, og endelig kom min nabo tilstede. Hun havde fået viceværten til at låse døren op, og jeg kom i ambulance til sygehuset, hvor jeg blev pumpet fuld med stesolid...