Home         Forside       Nyheder        Katalog         Adresse          Links   


 

Svend Aage Sandahl

 

 Breve fra en landstryger

 

 2006

 sider 114

 pris: 137,50 kr.

 SKæRSLIBERENS DAGBOG

 

 2003

sider 173

pris: 137,50 kr.

Vagabonden og andre fortællinger

 

2000

sider 141

pris: 85,00 kr.

 

ERFARINGER FRA KØGE TORV I NY BOG FRA SVEND AAGE SANDAHL

    Lige så sikkert som de første sartgrønne bøgeblade er harmonikatonerne fra Svend Aage Sandahl i Køges gader og stræder et tegn på sommerens komme. Hvert forår trækker forårssolen ham nemlig til Køge fra hans fynske bondehus, hvor han overvinter. For når naturen spirer og springe ud, må man akkompagnere med muntre toner og skabe liv i gaderne, mener den 61-årige gademusikant.

    Om livet på gaden har han netop udgivet sin anden bog ”Vagabonden og andre fortællinger”, som dels bygger på inspiration fra folkene, der holder til bænkene på Torvet, og dels på egne erindringer som farende svend i 60’erne i de skandinaviske storbyer.

    Drivkræften for gade musikanten er at få udbredt det folkelige i Danmark, og smagen for det omkringfarende liv fik han netop i sine unge år. Som så mange andre tjente han på landet, hvor han lærte at spille harmonika på et karlekammer. Da båndene fra de daglige rutiner begyndte at blive for snærende, flygtede han sammen med en anden staldkarl fra gården med instrumenterne på skulderen og vagabonderede rundt på må og få. Det var indimellem et usselt liv, og den unge mand græd sig mere end en gang i søvn liggende op ad er hegn, men trækplastret var friheden – samt måske et stænk af trods:

    ”Jeg var jo ikke alkoholiker, så jeg drev ikke rundt af nød, men har altid været i opposition til det bestående, fortæller han i dag. Efter nogle år på valsen fik pres fra familien ham dog til at stille harmonika og vandrestøvler til fordel for en uddannelse som journalist. Fire år med faste studier på Journalisthøjskolen var for stor en mundfuld for manden med det rastløse blod i årerne, så han afbrød uddannelsen for at leve som freelancejournalist suppleret med andre løse jobs. En brækket ryg for 15 år siden satte en stopper for denne forholdsvis fastboende og stabile periode i Sved Aage Sandahls liv. For midt i tragedien opstod nye muligheder, idet hans levebrød var sikret pensionen i kølvandet på ulykken.

    Sammen med sin veninde Bente rejste han derfor efter ulykken til Syd- og Østeuropa og så, hvordan folkelivet florerede der.

    ”Vi kunne dårligt komme ind på en restaurant, uden at der kom sigøjnere og spillede for os, beretter han. Det gav stof til eftertanke, for gennem længere tid var det begyndt at nage ham mere og mere, at der ikke skete en pind i de danske bymiljøer. Hans veninde mente, at han havde en mission der. Du er jo gammel gademusikant, hvorfor tager du ikke op igen, spurgte hun, men Svend Aage Sandahl var betænkelig.

    ”Jeg troede ikke, behovet var der mere. Det er jo en anden tid med computer og fjernsyn, og man lukker sig inde, forklarer han. Men prøves skulle det, og med harmonikaen på skulderen drog han til Nyhavn for at spille for folket. Der blev han modtaget med åbne arme, da gæsterne hev i ham fra alle sider og råbte ”hej spillemand, kan du ikke give et nummer?” Et nummer blev til mange numre, og denne succesoplevelse blev startskuddet til en ny periode som gademusikant. Under en turne på Bornholm mødte han en gammel skipper fra Rødvig og blev shanghajet til at spille på hans turistbåd, og den skipper var det, der bragte spillemanden til Køge.

    Når det lige netop Køge, han bliver ved med at valfarte til, når fuglenes sang sladrer om forårets komme, er tilfældigt.

    ”Jeg kan lide at være i Køge, fordi man har bevaret den gamle arkitektur, siger han og forsætter: ”Desuden bliver dansk musik mere respekteret i provinsen end i København. I storstaden er man gladere for international musik og elektronisk musik. Det sidste er det ikke tilladt at spille på åben gade, og netop det mener Svend Aage Sandahl er grunden til, at der er så få danske gademusikanter. De unge er gladere for at spille elektronisk rockmusik, og derfor overlades gadebilledet til musikere fra andre lande, eksempelvis konservatorieuddannede russiske ensembler eller peruvianske gadeorkestre.

    ”Men det er eet paradoks, at uge mennesker ikke tager det op, for det er så positivt at være gademusikant. Folk smiler og klapper en på skulderen, fortæller Svend Aage Sandahl, der indimellem får invitationer til at spille til bryllupper og andre fester.

Køge Dagbladet, 2. Nov. 2000

Gademusikantens dagbog 2

 

2001

sider 158

pris: 112,50 kr.

 

 

 

       Anmeldelse af "En Gademusikants Dagbog":

    "Forfatteren er en god fortæller, og han har en letflydende pen. Han fortæller i et friskt talesprog løst og fast om sin tilværelse i en periode på en to-tre år på grundlag af en stak løse notater og huskesedler, som han forgaves søgte at holde rede på. En del forsvandt under en flytning.

    Vi følger i første afsnit musikanten rundt i Danmark, - ja, i hele Norden, ifølge med en gut, en tryllekunstner, som også kan servere på restaurationer; Han hedder Rodin. Disse kombinationer passer meget fint sammen. I hvert fald går de sjældent sultne i seng, selvom det mange gange kan knibe med at få en rigtig seng at sove i. Men de klarer sig! Og de oplever mange små episoder, der ikke gør musikertilværelsen til et rutine job."

Anders Enevig, forfatter, "Folk & Kultur" 1997

    Forfatteren, filosoffen og gademusikanten Svend Aage Sandahl beretter i en varm og medrivende fortællestil om sine oplevelser på rejser rundt omkring i specielt Norden. En farende svend i et materialistisk univers. Han tilhører en uddøende race, en kultur på tilbagetog.

Erik Morsing, forfatter

    GADEMUSIKANTENS DAGBOG 2

    "Bogen her er en fortsættelse af "En Gademusikants Dagbog". Da jeg for mange år siden skiltes fra min følgesvend Rodin, lå der flere dagbogsnotater i bilens bagagerum jeg ikke fik med. De er så ad omveje - som det kan læses om her i bogen - dukket op. Det er disse notater, der danner baggrunden for denne bog."

Svend Aage Sandahl