Home Forside Nyheder Katalog Adresse Links
Aksel Peter
 SOLITUDE
2004 sider 47 pris: 118,75 kr. |
 Signalement
2002 sider 70 pris: 98,00 kr. |
 Naiv
2001 sider 100 pris: 118,75 kr. |
Naiv Jeg kunne give dagen lidt af drømmen Jeg kunne give livet lidt af døden Og omvendt Jeg kunne give månen lidt af solen Jeg kunne give dig lidt af mig Og omvendt Jeg kunne give årstiderne lidt af hinanden Jeg kunne give sorgen lidt af glæden Og omvendt Jeg kunne give alting lidt af alting Og ikke nøjes med det. |
Udtalelse om bogen:
Udadvendt indadtil
"Kunsten har altid haft en politik, repræsentativ funktion. Tidligere afbildede den de fremherskende religiøse traditioner og de forskellige udtryk for en autoritær samfundsorden. I dag lever vi i en tidsalder med universalistisk demokrati – og moderne kunst er også blevet universalistisk og demokratisk."
Boris Groys
Til mit oplæg til eksamen 2003 har jeg valgt at beskæftige mig med lyrikken og billedkunst i 90'erne. Som udgangspunkt har jeg valgt at anvende Aksel Peter Jørgensen, en nydebuteret billedkunstner og digter.
Jeg vil bruge to af hans billeder og to af hans digte. Jeg vil gå ind og kigge på 90'er træk, malerteknik og den postmoderne lyrik. Til sidst vil jeg sætte en billede og et digt sammen, og derefter begrunde hvorfor.
Aksel Peter Jørgensen
Multikunstneren Aksel Peter er 53 år og bor i Hjerting. Aksel begyndte at skrive digte allerede som 14 årig og har været fast leverandør til "Hjerting Posten" i en årrække. Aksel Peter begyndte med billedkunsten i 1989. Collageagtige billeder med basis i karton og klare farver. I det sidste årti har han arbejdet med en helt original billedstil baseret på en kombination af fotografering og maleri i sit helt specielle, dramatiske udtryk. Motiverne er diffuse personer, farverne tågede og pastelagtige. Måske forsigtige og noget vilde.
I 2001 udkom Aksels Peters første digtsamling fra Eksperimental Forlag nemlig "Naiv" året efter udkom "Signalement". Aksels digte er smukke og tankevækkende, men også altid med lille afsluttende bemærkning, som man kommer til at trække på smilebåndet.
Billeder
Aksel Peters billeder har et helt unikt og specielt udseende. De er grænseoverskridende uden at våkke for megen opsigt. Man undres over hvordan han dog har fundet frem til dette udseende.
Aksel Peter sidder ikke og tænker på hvordan hans næste billede skal være, ideerne dukker op, og bliver derefter ført ud i livet.
Det grundlæggende i hans billeder, er at han anvender et fotografi som han har taget med digitalkamera, derefter bliver det lagt over på hans pc. Han kører det igennem printeren på et stykke farvepapir (Købt hos Tommy for 25 øre) indtil han mener det han den rigtige nuance. Han klipper og klistrer, lægger mønstrer og til sidst kommer teksten på. Derefter er billedet færdigt.
Aksel Peter bruger altid sig selv som model, man kunne måske kalde ham en narcissist, men måske at det bare lidt nemmere, at han har en model som altid er i nærheden.
Jeg har valgt at bruge billedet DISTANs CHILD. Aksel Peter har valgt at tage udgangspunkt i sig selv og hans egne oplevelser og erfaringer. Han sidder i centrum og billedet er ligesom centret omkring ham og hans krop. Baggrundsfarven er sort og det virker lidt trist. Aksel Peter har solbriller på, og på denne måde distancerer han sig fra omverdenen, heraf også navnet på billedet. På grund af solbrillerne mister han sin identitet, idet at vi ikke kan se ham som en helhed, men nærmere som splittet. Specielt de gule og røde streger foran hans ansigt medvirker til at man ikke kan se ham som en helhed. Han virker overfladisk måske også en smule overlegen, man kan nærmest betragte ham som et objekt, da man ikke kan se nogen som helst form for liv. Man kunne forestille sig at han har hentet inspiration i det almenmenneskelige liv.
Nederst på billedet er farverne grønne og gule med en tekst "Foxin today". Her ser man også halvdelen af kunstnerens ansigt, han har nærmest forskudt sig selv, man kunne måske sige at han har forskudt sin sjæl, sine tanker og sine følelser, og at han på denne må distancerer sig fra sig selv igen. Kunstneren opfatter ikke sig selv som en helhed, men nærmere noget som er delt op i forskellige "regioner". På denne måde kan han selv kontrollere hvad han vil have fremme, og hvad han mener der skal være gemt væk fra virkeligheden.
Billedet er et meget tidstypisk billede af mennesker i dag.
Den sorte farve er meget kedelig, og de grønne og røde farver er med til at bryde billedet.
Maske
Jeg bærer maske
Hvorend jeg går
Sågar for tidsfordriv
At læge tidens sår
Hvor blev den af Edens have
En myretue blev grundet
Generaler officerer
I slagterhuset fundet
Paradokser tankeløs
Fordomsfuldt er vor jord
Ulige uforsonlig
Allesteds folkemord
Jeg opponerer mod dumhed
Mod umyndiggørelsen
Giv alt selv din nøgne krop
Jeg tager mig i at tænke
Glemme massernes kraft
Vi kender dem alle
Den tid de har haft
Vi er børn af verdenen
Verdenen vores markedsplads
Vi drikker nattens tårer
Gjort af krystal og skåret glas.
Den oprindelige opstilling kan ses på s. 16 "Signalement".
Maske er et gammeldags digt, idet det har en fast opbygning med enderim.
Det er taget fra den første digtsamling "Signalement".
Digtet handler om en person som bærer maske. Han fortæller menneskernes historie. Undres over "Hvor blev den af Edens Have?", og også om hvor skrøbelige mennesker er. Altså noget om at nogle værdier er gået tabt i løbet af årene.
Digteren har valgt at bruge enderim (Strofe 1 s. 16)
Jeg bærer maske
Hvorend jeg går
Sågar for tidsfordriv
For at læge tankens sår
(Strofe 5 s. 17)
Jeg opponerer mod dumhed
Mod umyndiggørelsen
I strofe 5 har digteren valgt, kun at have tre vers, i det at de andre strofer har 4 vers, det kunne betyde at han i strofe 5 vil fremhæve noget, der er af stor betydning, noget vigtigt, som han vil gøre læseren opmærksom på.
Jeg har valgt at sætte billedet DISTANs CHILD sammen med digtet Maske.
Jeg har gjort det fordi jeg mener at de supplerer hinanden godt. Nemlig ved at Aksel på billedet repræsenterer sig selv som en der bærer maske, og digtet repræsenterer også en som bærer maske hvorend han går hen, og noget med at vi glemmer de værdier vi har i livet, vi glemmer også at leve, og verdenen på denne måde suser forbi, og ved at den gør det, får vi reduceret os selv til et objekt, ved ikke at leve vores liv, på den måde vi skulle have gjort det.
Som mit andet billede har jeg valgt at bruge Early morning delight. Her har Aksel Peter igen valgt at tage udgangspunkt i sig selv. Aksel Peter er i centrum. Navnet kunne forbindes med at billedet måske er blevet lavet om morgnen. Farverne er køligt blå men nuancerne skifter fra helt mørk til meget lys. Billedet af Aksel Peter bryder ligesom, idet han virker helt hvid. Aksel Peter ser ud som om han lider, han har igen forskudt sig selv til nederst på billedet, hvilken igen kunne betyde en adskillelse fra krop og sjæl. Det er svært at se hele billedet som en helhed idet stregerne skiller tingene fra hinanden og på en måde gør dem til individer. Igen er der en tekst knyttet til billedet. Den første tekst er ved siden af fotografiet af kunstneren Zero Zero Zero. Ingenting!. Billedets mørke farver og teksten ved siden af, får det til at lyde som om, han føler ingenting eller er ingenting. Ved siden af fotografiet er der en aflang firkant som er rød, dette kunne betyde at hans følelser er lige ved siden af ham, man han kan ikke række ud efter dem. Altså en form for adskillelse igen. Nederst på billedet er et forskudt fotografi af Aksel Peter, fotografiet er nærmest helt gennemsigtigt, man kunne måske kalde det tåget. Dette kan man forbinde med, at han føler han er ved at forsvinde, ved at miste sin identitet. Ved siden af fotografiet, er der en tekst "Put me in a basket with green apples and a lonely lovesong". Her fremhæver han diskret at han er ensom og savner kærlighed. Kurven med de grønne æbler kunne betyde håb, idet at den grønne farve altid betyder håb. Hele maleriet er i malet i blåt, dette kunne betyde troskab, til den han elsker men som han ikke kan få.
Billedet handler altså både om ulykkelig kærlighed, håb, og troskab. Samtidig med at maleren formår at få en masse relevante samfundsproblemer med.
Som nummererede tårer
Som nummerede tårer
I en endeløs strøm
Spejler sig i natten
Resterne af en livslang drøm
Lydene nattens åndedræt
Grene som hastige stød
Erotiske vejr
Mens vi lever i nattens kød
Kulsorte nattefugle
Bærere af livets pop
Den evige flugt
Erindring af en dødende krop
Den oprindelige opstilling kan ses på side 76 "Naiv"
"Som nummererede tårer" er et moderne digt, i det det er uden fast ydre opbygning, derfor kan man vælge at rytmen knyttes til kroppen. (F. eks. åndedrættet eller pulsen).
Dette digt kunne handle om ulykkelig kærlighed, og om en drøm der aldrig blev opfyldt. Det er digterens egne tanker omkring erindringer fra livet. Specielt strofe 3 vers 4, "Erindring af en dødende krop" kunne være hans egen identitet som er ved at forsvinde fra ham. Strofe 2 vers 2 handler om det at man har "hastige" erindringer som aldrig rigtigt stopper op og tænker over noget. Det hele er simpelthen blevet en facade, man skal opretholde. Også strofe 1 vers 3, kunne handle om at man spejler sig, for at for bekræftet at man stadigvæk eksisterer, selvom man føler at man er ved at forsvinde, men ikke kun fordi man tror at man er ved at forsvinde, også fordi man føler sig ensom, man har brug for at se et menneske.
Jeg har valgt at sætte billedet "Early morning delight" sammen med digtet "Som nummererede tårer" fordi de handler om det samme. Nemlig det at man føler sig ensom, man skal bekræftes i det man gør, men også om nogle ønsker som man ikke umiddelbart kan få opfyldt. Temaet i både maleriet og i digtet er jo en form for splittelse af krop og sjæl. Også det at opretholde sin eksistens, at mærke at man stadig lever spiller en stor rolle.
Konklusion
90'erne er kendt for at alt er tilladt. Der er ingen grænser og man blandet gerne genre, og stjæler også fra ældre tekster. Det er Aksel Peters billeder og digte et glimrende eksempel på. Hans billeder er en blanding af computerteknik, fedtfarver og karton. Heller ikke her er der nogen form for facitliste og læseren skal selv tolke billedet og digtet.
Aksels Peters billeder er postmoderne idet de behandler nogle centrale temaer i 90'erne nemlig civilisationskritik, identitetsproblemer, ensomhed, rodløsheden og det at være evigt søgende. Specielt kroppen er i centrum i hans billeder. Også det at være splittet slår igennem i hans billeder, da man ikke kan se dem som en helhed, men nærmere som noget, der er blevet delt.
Kritikken hos det moderne samfund er i Aksel Peters billeder stilfuldt og diskret gemt, alligevel, er den der uden at være grænseoverskridende.
Narcissismen spiller også en stor rolle i hans billeder. Det er være sig selv nærmest, og uden kontakt med andre mennesker er et af de mange budskaber som han ynder at få frem uden at provokere.
Såvel i lyrikken som prosaen er det subjektive centralt. Kunstneren bruger hans egne tolkninger af virkeligheden når han skriver. Han henter inspiration overalt i det delta af muligheder og påvirkninger som han er i.
Igen i Aksel Peters digte ligger samfundskritikken og lurer lige om hjørnet, men det er selv op til læseren hvordan personen vil tolke det.
Også her formår digteren at behandle de centrale emner i vores moderne kultur. Så som igen ensomhed, identitetsproblemer o.s.v.