Home         Forside       Nyheder        Katalog         Adresse          Links   


Nicolae Matei


Bestiling: eforlag@mail.dk


 Jeg er rumænsk politiskflygtning og har boet i Danmark (Århus) siden 1985. I 1989 har jeg afsluttet H.H.- uddannelsen på Handelsskolen i Århus. Siden har jeg arbejdet med den rumænske eksilforfatter Victor Frunză her i Danmark, som har lært mig faget, og inspireret mig meget igennem hans værk, og har givet mig grundstenen til mit forfatterskab. Jeg har desuden haft muligheden til at samarbejde med en række fremtrædende rumænske forfattere i Rumænien efter kommunismens fald. Fra 2000 til 2002, har jeg været med sammen med Kirsten Olsen til at arrangere demokratikurser for rumænere som er beskæftiget i mass-media med støtte fra Demokratifonden, og for to år siden er jeg også begyndt at samarbejde med Det Radikale Venstre i Hvidovre og med Dansk-Rumænsk Forening for at holde EU-oplysningskurser i Danmark for unge rumænere som også er beskæftiget i mass-media.

I 2002 har jeg modtaget et arbejdslegat fra Autorkontoen fra Dansk Forfatterforening for bogen ”Den Fremmede”, og i 2004 har jeg modtaget et arbejdslegat fra Kunststyrelsen til en rumænsk-dansk ordbog. Jeg er medlem både af den Danske og den Rumænske Forfatterforening.

 

Bogudgivelser:

 ”Jeg elsker Danmark” (på dansk), 2008. I denne bog jeg har prøvet fra en fremmedsprogforfatters synsvinkel komme ind på emner som: de danske værdier, den danske kulturarv. Hvad er typisk dansk? Hvad er Danish Design? Hvad er Made in Denmark? Hvordan ser fremtidens Danmark ud? Og om de fremmede i Danmark.

”Den fremmede” (på dansk), 2002. Hovedpersonen i den bog er en rumænsk flygtning, ankommet til Danmark i 1980'erne. I et fiktivt manuskript til en dokumentarfilm fortæller han, hvordan det er at efterlade alt til fordel for en ukendt fremtid. Forfatteren Solveig Schjørmann skriver bl.a. om bogen: ”En følsom, - stemningspræget bog, skrevet i et stille melodisk sprog. Nicolae Matei har formået at formulere sig på en yderst skånsom måde, uden at dramatisere.”

Et afsnit fra bogen blev brugt i skolebogen ”Dansk for erhvervsuddannelserne, 2004”. Bogen blev også brugt på Købmandsskolen i Viby til projektet ”Kulturforståelse på Købmandsskolen”. Oversættelsen af bogen på rumænsk udkom i 2005 og blev godt modtaget af kritikerne. Bogferniseringen blev holdt på National Teatret i Cluj, Rumænien.

Kravlende mod vest” (på rumænsk, original titel ”Târâş spre vest”), 2. udgave, 2000, med et omslag lavet af den kendte rumænske maler og grafiker Sabin Bălaşa.

Str. Gh. Lazar nr. 15” (på rumænsk), 2000. En kort digtedagbog fra min barndomsgade.

”Den fortabte generation”, (på rumænsk), 1999. Den første åbne internetroman på rumænsk.

Rumænsk sprog-guide”, 1999.

”København Drøm af is”, (på rumænsk i original titel ”Copenhaga vis de gheaţă”), 1. udgave, 1998. En anderledes digtesamling, som følger årets måneder, men som samtidig holder tal på, hvor mange år jeg har levet i Danmark som politisk flygtning.

Rumænsk-parlør”, 1. udgave, 1996.

”Kravlende mod vest” (på rumænsk, original titel ”Târâş spre vest”), 1. udgave, 1995. Hovedpersonen i den bog er en ung mand som prøver uden held at flygte over den meget bevogtede grænse mellem Rumænien og den tidlige Jugoslavien i starten af 1980'erne.

 

Oversættelser:

 Gianina Carbunariu ”Mady.Baby”, oversættelse fra rumænsk 2008. En grum, poetisk og knivskarp fortælling om hvad mennesker er villige til at ofre i håbet om en bedre tilværelse. Præmiere på Café Teatret d. 7. feb. 2009. (http://www.cafeteatret.dk/)

Nicolae Matei, ”Străinul” (på rumænsk), 2005. En oversættelse af bogen ”Den fremmede”, 2002.

Leontin Moldovan, ”Børnehjemmet”, oversættelse fra rumænsk i samarbejde med Erik Morsing, 2000. En historie om en drengs opvækst på et rumænsk børnehjem af den strengeste slags.

Mircea Goga, ”Koncert for violin og ensomhed”, 2000. En digtsamling skrevet af en af Rumæniens betydeligste nulevende forfattere, Mircea Goga, som er doktor i filologi og professor på sprogfakultetet ved ”Babes Bolyai”, og siden 1999 også professor på Sorbonne Universitet i Paris.

Nicolae Matei, ”København drøm af is”, 1999, oversættelse af digtsamlingen ”Copenhaga vis de gheaţă” fra 1998 i samarbejde med Svend Enevoldsen.

George Bacovia, ”Digte” 1997. En oversættelse af en digtsamling skrevet af den største rumænske symbolist digter George Bacovia (1881-1957).


 En flygtning i Paradis

 

 2018

 307 sider

 pris: 169,00 kr.

 ISBN 978-87-91142-82-6

 

Bestiling: eforlag@mail.dk


 

 RUMÆNSK-DANSK ORDBOG

 -ANDEN REVIDERET UDGAVE-

 2014

 947 sider

 pris: 449,00 kr.

Ordbogen indeholder 34.000 opslagsord og i denne ordbog er medtaget grundlæggende terminologi fra alle videnskaber, økonomi og den nyeste teknologi. Der blev desuden inkluderet folkelige og regionale udtryk, og arkaismer som har været brugt i klassiske værker i rumænsk litteratur. Opslagsordene fra botanik og zoologi har foruden den danske oversættelse, noteret i parentes kursiv, det latinske navn. Sidst i ordbogen er der et kapitel med rumænsk morfologi.

Bestiling: eforlag@mail.dk


   Jeg elsker Danmark

   

   2008

    97 sider

    pris: 169,00 kr.

 

 

 

 

 

”I denne bog jeg har prøvet fra en fremmedsprogforfatters synsvinkel komme ind på emner som: de danske værdier, den danske kulturarv. Hvad er typisk dansk? Hvad er Danish Design? Hvad er Made in Denmark? Hvordan ser fremtidens Danmark ud? Og om de fremmede i Danmark.”

Nicolae Matei

 

http://mjimg.no.publicus.com/apps/pbcsi.dll/bilde?Avis=MJ&Dato=20080323&Kategori=AAS&Lopenr=285296778&Ref=AR&Profile=1038&MaxW=230&Border=0

 

Hygge. »Hygge er en kunstform, som omfatter intimitet, venlighed, selskabelighed og tilfredshed på en gang. (...) Her er mad og drikke uundværlige ingredienser,« skriver Nicolae Matei. Foto: Jens Thaysen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Født 22. november 1960 i Cluj-Napoca i Rumænien.

Flygtet til Danmark vinteren 1985, hvor han fik opholdstilladelse 1986. Blev dansk statsborger i 1993.

Opnåede dobbelt statsborgerskab i 1993, da han fik det rumænske statsborgerskab tilbage, han mistede, da han forsøgte at flygte ud af Rumænien ti år tidligere.

Afsluttede i 1989 HH-uddannelse på Handelsskolen i Århus.

Har siden 1993 været gift med sin 12 år yngre kone Liana. Sammen har de siden 2003 boet i Hinnerup.

Udover at være forfatter, har han siden 1997 drevet forlaget ­Eksperimental Forlag sammen med sin kone, oversætter på bestilling diverse opgaver og har desuden et rengøringsjob om natten.

Har for nylig søgt kunststøtte til kunne oversætte samtlige af H.C.Andersens eventyr til rumænsk.

ÅRHUS STIFTSTIDENDE - 23. marts 2008

 Den rumænske dansker

Af Vibeke Frost Oxholm

vfox@amtsavisen.dk

 

»Jeg elsker Danmark.« Så ligefrem en titel har Nicolae Matei givet sin nye bog, hvor han fortæller om sit møde med og sin kærlighed til Danmark.

 I vinteren 1985 flygtede den dengang 25-årige Nicolae Matei fra Rumænien til Danmark, og i 1993 blev han dansk statsborger.

 Nicolae Matei bor i dag i Hinnerup sammen med sin kone gennem 15 år, Liana, der også er fra Rumænien. Hjemmet bærer præg af parrets forkærlighed for dansk design. Herstal-lamper, en Stelton-kaffekande og en Rosendahl-karaffel står fremme. Bordet er dækket med wienerbrød og kaffe. Også den danske hygge har Nicolae gladeligt taget til sig.

 

Virkelighedsflugt

Nicolae Matei er aktiv i landsbestyrelsen for Dansk-Rumænsk Forening. Herigennem har han mødt mange rumænere, der aldrig er faldet rigtig til i Danmark.

 »Mange har desværre en tendens til at idealisere deres hjemland. De husker alle de gode ting ved Rumænien i stedet for at huske landet, som det var, i dets helhed.«

 Nicolae Matei ser idealiseringen som en form for virkelighedsflugt med negative bivirkninger.

 »Det bliver jo et helt paradoks. Har de boet i Danmark i mange år, snakker de ofte ikke så godt grammatisk rumænsk, og de snakker gebrokkent dansk. Så lander de i en tilstand midt imellem og passer ikke rigtig ind nogen steder, og det gavner hverken det danske eller det rumænske samfund.«

 I stedet opfordrer han sine med-rumænere til at tage aktiv del i det danske samfund, interessere sig for den danske kultur og historie og være taknemmelig for alle de muligheder, der bliver ­givet dem i Danmark.

 

Vil vise Danmark frem

Nicolae Mateis håb er, at hans bog »Jeg elsker Danmark« vil minde danskerne om alt det gode ved deres land. Formålet er dog først og fremmest at vise udlændinge, hvor dejligt Danmark er.  

Nicolae føler en stor frustration over, at den hjælp, eksempelvis til fredsbevarende arbejde, Danmark har ydet omkring i verden, fuldstændig bliver glemt på grund af nogle karikatur-tegninger i en avis. At Danmark bliver fremstillet som et intolerant og racistisk land, bryder han sig ikke om. Bogen er hans spæde bidrag til at vise det positive Danmark frem for verden.

 

Illoyalitet

Når Nicolae Matei i ny­hederne igen hører om afbrændinger og hærværk som pro­tester mod genoptrykningen af Muhammed-karikaturen, bliver han rigtig trist og ret så indigneret. Især når han hører om de afbrændinger, der bliver begået af herboende muslimer.

 »Jeg er ikke selv muslim og kan naturligvis ikke sætte mig ind i, hvor hårdt det er at se sin profet fremstillet sådan. Men jeg synes i høj grad, det er et tegn på manglende loyalitet over for det danske samfund, de bor i og er en del af.«

 Han efterlyser en meget højere grad af selvransagelse hos udlændinge i Danmark. For ofte oplever han holdningen, at det er danskernes eller samfundets skyld, når tingene ikke går, som de skal.

 »Jeg kan blive helt tosset af at høre det. De burde ­ i­ stedet se på alle de muligheder, det danske samfund tilbyder dem. Gratis undervisning, et gratis sundhedsvæsen, god infrastruktur og den slags. Der er så meget at være glad for. Man skal bare åbne ­sine øjne op for det og selv gøre en indsats.«

 

»Jeg elsker ­Danmark« Netop udkommet fra forfatterens eget forlag, Eksperimental Forlag. 97 sider, 169 kroner.

  

Flugten til Danmark

 Hinnerup: Som 25-årig lykkedes det i 1985 Nicolae Matei at flygte fra ­Rumænien til Danmark. Inden da havde han to ­gange forgæves forsøgt at flygte ud af landet.

 Begge gange resulterede det i fængselsstraffe i hjemlandet. Sammenlagt har han siddet næsten to år i fængsel for sine flugtforsøg.

 Da Nicolae Matei flygtede fra sit fædreland, var det et kommunistisk styre, der regerede.

 Fattigdom, utryghed, håbløshed og konstant frygt for landets leder ­Nicolae Ceauçescu, der ­forfulgte dem, der mente anderledes end ham, ­prægede Rumænien på det tidspunkt.

 »Man siger, at kommunismen har ødelagt menneskerne. Vi var styret af frygt. Kommunismen har været det totalitære dyreforsøg på levende mennesker.«

 Sådan skriver Nicolae Matei i sin bog »Jeg elsker Danmark.« Efter han kom til Danmark og stiftede ­bekendtskab med ­frihed, demokrati og ytrings­frihed, har han fået sat kommunismen endnu ­mere i perspektiv. Demokratiet og ytringsfriheden er derfor uden tvivl det bedste ved Danmark, og noget alle danskere bør sætte stor pris på ­ifølge ham.

 Nicolae Matei besøger stadig jævnligt sin familie og svigerfamilie i Rumænien, men han har ingen planer om at forlade sit danske hjem til fordel for et liv i Rumænien igen.

Af Solveig Schjørmann

 Anmeldelse af Nicolae Mateis essayistiske biografi ’Jeg elsker Danmark’ – et radiografi igennem Danmark og danskerne.

 

Lidt om forfatterens baggrund:

Nicolae Matei er politisk flygtning fra Rumænien, han er født 1960, og har været bosiddende her i Danmark siden 1985. – 25 år gammel lykkedes det ham at flygte, (efter to forgæves flugtforsøg med efterfølgende fængselsstraffe) fra undertrykkelsen i sit, dengang, kommunistiske fædreland, hvor livet var total håbløshed og evig angst for den mægtige statsmagt, (Ceausescus) der havde øjne og ører overalt.

I dag har forfatteren levet i Danmark næsten halvdelen af sit liv, han er dansktalende/skrivende statsborger, og medlem af både den danske og den rumænske forfatterforening. Han har fået sit rumænske statsborgerskab tilbage og har et større forfatterskab bag sig, på begge sprog.

Muhammed-krisen

Det var reaktionerne efter Jyllandspostens karikaturtegninger af muhamedanernes øverste profet, der motiverede forfatteren til denne bog. – Han fandt hele forløbet ubehageligt, især dette, at se Dannebrog blive brændt; hvorefter han har gjort hvad han kunne, for at fortælle de rumænske medier sin historie om danmark, for som han siger: - ”Jeg har aldrig mødt de fremmedfjendske danskere, man læser om i aviserne.”

En ubetinget kærlighedserklæring

Efter bogens mange afsnit at dømme, så lyver forfatteren ikke – han elsker virkelig danmark, helt op til de blytunge regnvejrsskyer. Her er kun positive ord, der fortæller om et eventyrsamfund hvor alt er perfekt, ikke engang Aksel Sandemoses jantelov er gået ram forbi, selve den skandinaviske sjæl, der omhandler ydmygheden kontra hovmodet, er blevet omskrevet og gengivet i en ’positiv’ populærudgave. Her er begrundede påstande/teorier, om bl.a., - vi danskere som Europas mest tilfredse medarbejdere og verdens lykkeligste folk, der lever i et land med kort afstand til politikerne. Danskerne beskrives som åbne, venlige og tolerante mennesker, der tager pænt mod fremmede. De fremmede skal blot lære, at modtage vor venlighed i den ånd, den gives.

De skal vise respekt, åbenhed og forståelse overfor det danske samfund og den danske befolkning, dette er meget vigtigt for integrationen, skriver forfatteren. 

Jeg kan ikke genkende det Danmark, som Nicolae Mateis beskriver

I starten af bogen skriver forfatteren, at det er hans pligt, som fremmedsprogsforfatter, at give et mere realistisk og nuanceret billede af Danmark og danskerne, end det der vises ude i verden, dette, med henblik på Muhammed-krisen. – I bogens slutning er ordene. Citat:

”Jeg elsker mit liv her, og jeg priser mig lykkelig for, at jeg bor i Danmark. Jeg elsker Danmark, uanset hvad OECD, Instituttet for Menneskerettigheder eller Amnesty International finder ud af i deres undersøgelser og rapporter. H.C. Andersens eventyrland er stadigvæk eventyrligt for mig! Jeg elsker Danmark som det er!”  

Jeg vil betegne denne bog som værende til debat, omkring flere synspunkter: - Ytringsfriheden, demokratiet, danskernes åbenhed, solidariteten, respekten for andre forlkslag og deres religioner.

Og, sidst men ikke mindst. Kan en indfødt dansker, se på sit fædreland med samme øjne - som en politisk flygtning, der har oplevet et kommunistisk regime indefra? Jeg ved det ikke…

 

Lektørudtalelser fra DBC - uge 2008/08 (side6 1 af 82)

 Lektørudtalelse(08/08)2 7097 92I (A)

 Matei, Nicolae: Jeg elsker Danmark: et radiografi igennem Danmark og danskere / Nicolae Matei. - Eksperimental. - 97 sider. - DK 96.8

 

Anvendelse/målgruppe/niveau

Veloplagt lille samling af fortællinger, der både kan læses bredt som en af de stadig alt for få bøger skrevet af ikke-etniske danskere, og som jeg også forstiller mig fint kan bruges til opgavebrug, fx en folkeskoleopgave om flygtningeproblematikken.

 Beskrivelse

"Mange mener, at jeg forsøger at være dansk, men jeg forsøger bare at være mig selv." Sådan rammende præcist og tankevækkende skriver den dansk/rumænske forfatter (f. 1960) i sin velskrevne samling af små fortællinger om sin rolle og status som ny dansker. Det at finde sig tilrette i sit nye land, og holde af landet,

både i glæde, og ofte på trods. I et forord fortæller han bl.a. om Muhammed-krisen, hvor han ser Dannebrog afbrændt. Det bl.a. motiverer ham til at skrive en bog, som beskriver hans kærlighed på godt og ondt til det nye hjemland. Han påstår ikke at skrive endegyldige sandheder om Danmark, "men jeg har noget på hjerte og et stærkt ønske om at vise de mange positive aspekter af det danske samfund." Nicolae Matei fortæller naturligvis sin personlige historie, og fortællingerne portrætterer således rumænere som flygtninge i Danmark. Han kommer som rumænsk politisk flygtning til Danmark 1985 og får opholdstilladelse i 1986. Men hans fortællinger er alment gyldige for nydanskere, og bør læses også af mange etniske danske, der får nye friske vinkler på danskheden.

 Sammenligning

Matei har før skrevet om bl.a. sin kærlighed til Danmark i Den fremmede fra 2002.

 Konklusion

Dejlig positiv og tankevækkende samling. 

Carsten Güllich-Nørby

 

  Den fremmede

   2002

   120 sider

   pris: 112,50 kr.

 

En følsom, - stemningspræget bog, skrevet i et stille melodisk sprog. Nicolae Matei har formået at formulere sig på en yderst skånsom måde, uden at dramatisere.

  SOLVEIG SCHJØRMANN, forfatter.

 

Bogen er et fiktivt manuskript til en dokumentarfilm om en flygtning i Danmark. Der optræder tre personer: en journalist, en instruktør og den interviewede flygtning, der tilfældigvis kommer fra Rumænien og er politisk flygtning fra 1980’erne. Den valgte form betyder, at der ikke er megen handling eller spænding i bogen, men den er i øvrigt velskrevet, og den giver et særdeles fint indblik i, hvad der kan få mennesker til at forlade deres hjemland, deres familie og deres modersmål for altid. Og så den et noget skræmmende og ret deprimerende indblik i, hvor svært det er at blive ”dansker”. Deprimerende fordi den fremmede her nærer stor beundring for det danske samfund. En - i omfang – lille, uanseelig bog, der kan fortjene at blive formidlet.

  Thorkild Brunsborg

  Străinul, (på rumænsk)

   2005

   sider 114

   pris 69,00 kr.

   

  Atelier 2000 - remixari

   2000

   84 sider

   pris: 49 kr.

   (på rumænsk)

  Str. Gh. Lazar nr. 15

   2000

   58 sider

   pris: 39 kr.

   (på rumænsk)

   

  Den Fortabte Generation

   1999

   ca. 180 sider

   pris: 129 kr.

   Udgivet i bogformat og som en "internet-roman".Denne bog handler om "Generation X"(på rumænsk)

  Kravlende mod... vest

   2000

   140 sider

   pris: 69 kr.

   (på rumænsk)

   

  Rumænsk Sprog-guide

   1999

   212 sider

   pris: 98 kr.

    Rumænsk parlør i lommeformat, som indeholder: vigtige oplysninger for de rejsende til Rumænien, udtale, grammatik, dagligdags udtryk, stikordsregister m.m.

  København Drøm af Is

   1999

   sider: 76

   pris: 98 kr.

 

PSYKOLOGI – APRIL / 2007:

Ta' ikke friheden for givet!

 

 25 år gammel flygtede Nicolae Matei fra Rumænien efter to fængselsstraffe og et liv i evig frygt og undertrykkelse. Han har taget en uddannelse og skabt sig det gode liv i Danmark. Og han er glad og taknemmelig hver eneste dag.

 

Hvor 50’ernes og 60’ernes Rumænien stadig var præget af håb og tro på, at amerikanerne ville komme og redde landet fra kommuniststyret, så var 70’erne og 80’erne domineret af håbløshed og apati. For de kom jo ikke, amerikanerne.

Nicolae Matei blev født i 1960 og voksede op alene med sin mor efter forældrenes skilsmisse. Han beskriver livet i Rumænien sådan her.

– Vi var alle sammen bange, og ingen turde sige noget til nogen. Ikke engang til nære familiemedlemmer. For måske ville de knække under et forhør. Så vi sagde alle sammen, at det gik godt. Men det gjorde det aldrig. Og det værste var, at folk næsten var blevet ligeglade med, at det ikke gik godt. De havde givet op. Når folk udefra kom til landet, så virkede det sikkert rimelig velfungerende. Det var ikke en synlig undertrykkelse, men styret fungerede ligesom Stasi. Et kæmpe magtapparat med folk overalt. Officielt var der ingen politiske fanger, men det var fordi, de, der udtrykte deres utilfredshed med styret, blev anholdt for at være arbejdsløse eller fulde. I virkeligheden var fængslerne fulde af dem. Og enten forsvandt de sporløst, eller også blev de >helbredt< i fængslet ved at blive pumpet fulde af medicin, som nedbrød dem. Derfor var alle bange og alt var falsk. På alle niveauer.

 

Den tavse generation

 Som 19-årig blev Nicolae student. Han var en følsom ung mand, der skrev digte og brændte for kunst og

litteratur.

– Oplysningerne om verden uden for Rumænien var få og knappe, men jeg vidste, at det var forkert at leve, som vi gjorde. Vi levede som høns, fuldstændig uden frit initiativ eller frihed. Vi sov og arbejdede. Men ingen turde sige noget. Vores oprør var at rejse. I dag omtaler man os som >den tavse generation<. Der er simpelthen ikke nogen på min alder tilbage i landet. Vi er spredt over hele verden.

Også Nicolae forsøgte at flygte. Hans forældre forstod godt hans beslutning, men prøvede alligevel at stoppe ham. De var bange for, at han skulle blive dræbt. Det blev han nu ikke, men han blev fanget og sat i fængsel i seks måneder. Nicolae klarede fængsels straffen uden hverken at forsvinde eller blive helbredt, og da han kom ud, søgte han om udrejsetilladelse. Han ville bare væk. På den ene eller den anden måde. Han fik den ikke og forsøgte at flygte endnu en gang. Og endnu en gang blev han taget til fange og fik nu en dom på 14 måneder.

Seks år efter det første flugtforsøg lykkedes det endelig Nicolae at trække en udrejsetilladelse ud af Ceausescus bureaukratiske styre. Prisen var, at han måtte opgive sit statsborgerskab og blive statsløs - og at han bogstavelig talt blev smidt på porten og sat på et tog til Østrig næste morgen. Helt alene fortsatte han til Tyskland og videre til Danmark, hvor han søgte politisk asyl. Fordi han ikke havde noget pas, blev han sat i Vestre Fængsel i halvanden måned, mens myndighederne undersøgte hans identitet.

– Jeg syntes, det var som at være på hotel sammenlignet med de rumænske fængsler, så jeg var ikke bange. Jeg fik også danskundervisning, og der var et bibliotek, husker Nicolae.

Men han fik afslag på sin ansøgning. En advokat trådte til og skaffede ham asyl i andet forsøg.

 

Jeg fik en mening

 Nicolae fulgte Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram, bestod danskprøven på universitetet og begyndte at læse HH i Århus. Og det gjorde stort indtryk.

– Kommunikationen mellem lærere og elever var helt utrolig. Lærerne spurgte, hvad jeg syntes. Jeg blev tilladt at have en mening! Og det er stadig den største frihed. Større end hus og bil og rejser.

Nicolae var helt alene i sit nye land. Men det gik fint. Han oplevede danskerne som åbne og imødekommende og fik hurtigt venner på kollegiet, hvor han boede.

– Jeg var ganske vist 7-8 år ældre end de andre, men vi var alligevel på samme niveau, for jeg var også lige begyndt på mit liv. Det var en fantastisk tid, hvor min horisont virkelig åbnede sig. Jeg læste de rigtige historier om anden verdenskrig og lærte engelsk og tysk. Jeg kom også i kontakt med andre eksilrumænere

- blandt andre en del forfattere. Og jeg fik udgivet en lille selvbiografi på rumænsk.

Tre måneder efter Ceausescus styre faldt i 1989, rejste Nicolae til Rumænien for at se sit land, sin mor og sine venner. Vennerne var der dog ingen tilbage af, men han var glad for at se sin mor,

– Det havde været næsten umuligt at holde kontakt med hende, for breve nåede næsten aldrig frem – og hvis de gjorde, blev de censureret af styret. Men Nicolae følte sig ikke fristet til at blive. Han elskede sit nye liv i Danmark, og nu kunne han i det mindste rejse frem og tilbage. På en af sine ture til Rumænien mødte har i den kvinde, han nu har været gift med siden 1993. I 1997 startede de eget forlag, Eksperimental Forlaget, hvor de udgiver både rumænsk og dansk fag- og skønlitteratur.

 

Jeg elsker Danmark

 Nicolae Matei har nu boet i Danmark i næsten halvdelen af sit liv. Han er blevet danskstatsborger - og har fået sit rumænske statsborgerskab tilbage.

– Jeg er glad for, at jeg har fået det rumænske tilbage, men det er mit danske pas og alt det, der følger med, som giver mig egentlig frihed. Men jeg er påpasseIig med ikke at leve to liv - et dansk og et rumænsk. Så er man aldrig rigtig til stede i nogen af dem. Jeg har min rumænske baggrund, men mit liv er her, siger Nicolae, der med sin kone har bygget hus uden for Århus.

– Vi har et dejligt liv og alt, hvad vi nogensinde har drømt om. Vi bor i et dejligt hus i et skønt kvarter med gode naboer, som hjælper hinanden. Det kunne ikke være bedre. Hver morgen står jeg op og er glad for den frihed, jeg har. Den skal man ikke glemme eller tage for givet. Og det vil jeg gerne fortælle alle - både danskere og indvandrere.

Efter Muhammed-krisen har Nicolae gjort alt, hvad han kunne for at fortælle de rumænske medier sin historie om Danmark, for som han siger, har han aldrig mødt de fremmedfjendske danskere, han læser om i aviserne. Og nu skriver han på en bog, der udkommer senere i år med titlen: >Jeg elsker Danmark<.

 PSYKOLOGI – APRIL / 2007

 

For rumænske Nicolai Matei blev Danmark et eventyr

http://www.stiften.dk

(Lagt på nettet den 01. september 2005 kl. 11:30)

 

Mit livs eventyr var simpelthen at komme til Danmark og opleve friheden til at gøre og skrive, hvad jeg ville.

Nicolai Matei (th) fortæller ved Stiftens eventyrbord sin solstrålehistorie om at komme til Danmark som politisk flygtning fra Rumænien. I dag er han dansk statsborger og har haft tyve fantastiske år her i landet.

 Foto: Axel Schütt

 

Sådan siger den 44-årige Nicolai Matei, Hinnerup, der i går slog et smut omkring Stiftens eventyrbord på Banegårdspladsen for at fortælle sin historie.

Den 44-årige forfatter og bogforlægger Nicolai Matei fra Rumænien kom til Danmark i 1985 som politisk flygtning fra den kommunistiske diktator Ceausescus benhårde, totalitære regime.

- For min generation var der kun to muligheder for at gøre ungdomsoprør. Vi kunne kritisere regimet med livet som indsats - eller flygte fra det. Jeg gjorde begge dele. Jeg har siddet i fængsel i Rumænien, fordi jeg protesterede mod systemet, men på et tidspunkt valgte jeg at flygte, siger Nocolai.

Han fik opholdstilladelse i Danmark efter ti måneders ventetid i Sandholmlejren og Vestre Fængsel.

- Ventetiden gjorde mig ikke noget. Jeg tog ikke tingene så tungt. Herregud, jeg havde prøvet det, der var meget værre i Rumænien. Men jeg glemmer aldrig, da jeg havde fået opholdstilladelse og begav mig ud i København som en fri mand. Jeg oplevede Danmark som et eventyr - og gør det stadig den dag i dag.

Han beretter i overstrømmende vendinger om en hjælp og de tilbud, han fik til en ny start i Danmark. Han valgte at flytte til Århus, som i størrelse minder om den by, han kommer fra i Rumænien.

- Jeg fik både sagsbehandler, vejleder og penge til at komme i gang. Jeg var helt flov og syntes, det var alt for meget. Jeg lovede hele tiden, at jeg skulle betale pengene tilbage. Men de sagde til mig, at det skulle jeg skam nok komme til automatisk - gennem skatten! Så nu betaler jeg min skat med glæde og taknemmelighed.

- Jeg hører til de mange med indvandrerbaggrund, der er velfungerende i det danske samfund. Derfor vil jeg gerne fortælle min historie. Alt for ofte fokuserer medierne på grupper af ballademagere, mener Nicolai Matei.

Han gennemførte i Århus en sprogskole. Det faldt ham ret nemt at lære dansk, fordi han i forvejen kunne både tysk og engelsk. Derefter tog han HH på Handelsskolen i Århus samtidig med, at han begyndte at bygge en virksomhed op som bogforlægger.

For danske forfattere udgiver han bøger, som han får trykt i Rumænien. De færdige eksemplarer kommer så tilbage til videresalg i Danmark.

Nicolai Matei har også arrangeret demokratikurser for rumænere i Danmark med støtte fra Demokratifonden, og han har fået udgivet en dansk-rumænsk parlør.

- Jeg blev på et tidspunkt gift med en dansk pige, men efter fire år måtte vi gå fra hinanden. I de seneste tolv år har jeg været gift med en rumænsk kvinde, og vi bor nu i et dejligt hus i Hinnerup. Vi har begge taget arbejde med både rengøring, som tolk og meget andet for at supplere indtægterne fra forlaget. Vi har hele tiden kunnet klare os selv.

- Nu er jeg både dansk og rumænsk statsborger. Jeg kunne godt tage tilbage til mit hjemland, men jeg har tabt mit hjerte til Danmark. Det er mit eget valg, så derfor er min holdning til Danmark og danskerne også meget positiv. Jeg har simpelthen ikke noget at klage over, og i det daglige har vi det fint med vores omgivelser, siger Nicolai Matei, som selv kalder sin beretning for en solstrålehistorie.

http://www.stiften.dk

(Lagt på nettet den 01. september 2005 kl. 11:30)