Ny og spændende digtsamling
fra Mette Carbonnier. Hun forfører læseren med følelsesladede og
personlige smådigte som dette:
”Var jeg billedskøn, fuld af charme,
ville du mig så beskytte og varme.
Var jeg selvsikker, stolt og smart,
ville du synes, det var rart?
Eller et glansbillede med stil
med et indøvet, påklistret smil,
eller hvis jeg forstod at føre mig frem,
altid anderledes og ny at få hjem.
Men jeg er altså bare mig
Og bestemt ikke pigen for dig,
hvorfor jeg lader dette hurtigt ende,
fordi jeg ikke ønsker at blive hende.
Forstår du, jeg er glad for mine flade sko
og glædes ved en lille blomst, der kan gro.
Jeg såres så let og kan ofte græde,
men også le hjerteligt af glæde.” |